Indledning
En af de største fejl, som private investorer begår, er at tro, at centralbankernes rentesatser (som f.eks. dem, der fastsættes af Federal Reserve) er de eneste rentesatser, der har betydning. I virkeligheden er det obligationsmarkedet, der fastsætter de faktiske daglige markedsrenter, og det er netop disse renter, der er de egentlige drivkræfter bag valutakursernes udvikling. Pengene strømmer naturligt hen til det sted, hvor de behandles bedst – hvilket betyder, at investorerne søger mod de lande, der tilbyder de højeste renter. I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan man kan følge obligationsrenterne for at løse »gåden« om valutakursernes retning.
Obligationsmarkedet kontra centralbankrenterne
Selvom en centralbank måske fastsætter en målrente (f.eks. 4,25 %), svinger den markedsbestemte rente konstant på obligationsmarkedet.
-
Markedsoprør: Selv hvis en centralbank sænker renten, kan obligationsmarkedet »gøre oprør«, hvilket får renterne til at stige, hvis investorerne forventer fremtidig inflation eller risiko.
-
Realtidsdata: Da der handles på obligationsmarkederne hele dagen igennem, udgør de en mere aktuel og følsom indikator for valutakurser end de sjældne møder i centralbankerne.
Hvordan højere afkast tiltrækker global kapital
Valutakurserne påvirkes i høj grad af internationale kapitalstrømme, der søger det bedste afkast.
-
Investorlogik: Hvis en japansk investor ser, at de amerikanske rentesatser er 4 % højere end de japanske, vil vedkommende sandsynligvis placere sin kapital i USA.
-
Efterspørgsel efter valuta: For at kunne købe amerikanske obligationer skal investoren først købe amerikanske dollar. Denne enorme efterspørgsel efter valutaen får dens værdi til at stige i forhold til den japanske yen.
Positiv sammenhæng: Obligationsrenter og valutaindeks
Der er en stærk positiv sammenhæng mellem et lands obligationsrenter og dets generelle valutastyrke.
-
Eksempel fra USA: Da den 10-årige amerikanske rente steg fra 3,67 % til 4,26 %, steg US-dollarindekset (DXY) samtidig fra 100 til 104.
-
Måling af styrke: Du kan bruge »valutaindeks« (som f.eks. DXY, EXY for euroen eller BXY for det britiske pund) på platforme som TradingView for at se, hvordan afkastene påvirker den samlede valutakurs i forhold til en kurv af sammenlignelige valutaer.
Identificering af faktorer, der påvirker udbyttet
Alle større valutaer er knyttet til deres respektive obligationsmarked:
-
Amerikansk dollar: Påvirkes primært af renten på 10-årige amerikanske statsobligationer.
-
Euro: Stærkt påvirket af det tyske 10-årige Bund-afkast og, i mindre grad, de franske afkast.
-
Britisk pund: Påvirket af det britiske obligationsmarked, især Gilts.
-
Råvarevalutaer: Canada, Australien og New Zealand har også aktive obligationsmarkeder, der bestemmer de daglige kursudsving for deres respektive valutaer.
Brug af rentespænd til at forudsige valutapar
Den mest effektive måde at udnytte disse oplysninger på er ved at sammenligne udbyttet i to forskellige lande.
-
Renteforskelle: Hvis renterne i land A stiger, mens renterne i land B falder, vil valuta A typisk stige i værdi i forhold til valuta B.
-
Det samlede billede: Selvom renterne er en afgørende »brik i puslespillet«, skal man også tage højde for eksterne faktorer som geopolitiske forhold eller globale økonomiske afmatninger, som af og til kan forstyrre disse sammenhænge.
-
Langvarig nytteværdi: Både på lang sigt og i det daglige er det at følge pengestrømmene mod højere afkast fortsat en af de mest pålidelige fundamentale strategier inden for valutahandel.
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)
.png)